Alle der har prøvet at blive fyret og/eller være arbejdsløs over en længere periode kender til hvilken umotiverende oplevelse det er, og hvor meget det tærer på selvtilliden og ens selvværd. Man kan sige at jo længere tid man er væk fra arbejdsmarkedet, desto sværere bliver det at motivere sig selv til at sende ansøgninger afsted. Især hvis man efterhånden har sendt mange afsted uden noget resultat. Det er vigtigt at huske på at man ikke er alene, og der er mange i den samme båd. Nogle gange er det en meget mere krævende opgave end man regner med at finde et job man vil blive glad for, og det er vigtigt at finde noget man kan se sig selv i, og hvor man føler sig tilpas samtidig med at man bliver udfordret, så man ikke ender med at kede sig. Her får du 6 gode råd til at komme tilbage i arbejde, både praktiske og motiverende:
- Lav et godt CV
Den måde man præsenterer sig selv på i ens CV kan være altafgørende for om man får jobbet, eller om man i det mindste kommer til samtale. Arbejdsgiverne læser det igennem som noget af det første, og de bruger ikke meget mere end 1 minut på deres vurdering. Man kan derfor ikke skrive en hel masse i ens CV. Det er vigtigt at det er struktureret, gerne i punktform, og ikke fylder mere en 1-4 sider (alt efter hvor meget man har at skrive på det). Skriv de seneste erfaringer og jobs på først, og lav CV’et omvendt kronologisk. - Vær tålmodighed
Man bør give sig god tid når man skriver en ansøgning, for det er nemt at komme til at lave dumme fejl som stavefejl, dårlige formuleringer eller gentagelser, og et giver et dårligt indtryk hos den der skal læse ansøgningen. Ret den gerne igennem flere gange inden den sendes afsted, og få evt. også en anden til at rette den igennem. - Undersøg og spørg
Når man sender en ansøgning afsted konkurrerer man med de andre ansøgere i kapløbet om at få jobbet, og det vil være ærgeligt at have misforstået noget. Hvis du vil være helt sikker på at du har forstået alt omkring stillingen, så kan det være en god idé at kontakte den kontaktperson der står opført, for at spørge mere ind til stillingen og stille andre relevante spørgsmål. Det viser samtidig motivation og interesse, og oplysningerne kan bruges hvis du skal til jobsamtale. - Jobportaler
Hold øje med de forskellige jobportaler online, mindst én gang dagligt. Tilmeld dig en jobagent, hvor du kan sætte ind hvilket slags job du søger, hvor i landet, m.m. Når der så kommer en interessant stilling der matcher dine krav vil du få besked om det, så du ikke går glip at noget. At holde et vågent øje med jobopslag er et godt råd til at komme tilbage i arbejde hurtigt. - Fokuser på dine styrker
Når man skriver en ansøgning forsøger man i bund og grund at sælge sig selv, og derfor er det vigtigt at sætte fokus på det du er dygtig til. Du skal overbevise virksomheden om at du er præcis den person de leder efter, hvilket kan begrundes med din erhvervserfaring, uddannelsesbaggrund, personlige egenskaber, osv. Skriv om hvor godt et match du vil være med arbejdspladsen, din motivation for at søge jobbet, m.m., men pas på ikke at overdrive i dine beskrivelser, for det skal stadig være troværdigt. - Tænk positivt
Selv om det ikke altid er lige let, så kan det hjælpe rigtig meget at se på tingene fra den lyse side. Måske er grunden til at du endnu ikke er i arbejde at det helt rigtigt job bare venter på dig derude? I stedet for at ærge dig over at have spildt tiden til en jobsamtale der ikke førte til noget, så tag erfaringen med videre til næste gang du skal til samtale. Din positivitet vil også afspejle sig når du er til samtale, fremfor hvis du går ind til den med det holdning at du sikkert ikke får jobbet alligevel. Det kan i hvert fald være en stor hjælp, hvis man gerne vil tilbage i arbejde hurtigst muligt.
Skriv et svar