Du har sikkert hørt det mange gange før, nemlig at det er god ide at være medlem af en a-kasse. Det er dog ikke altid at alle helt har styr på, hvad en a-kasse egentlig er.
Der er mange fordele ved at være medlem af en a-kasse, og der findes også rigtig mange at vælge imellem. Det vigtigste er, at du finder den rette a-kasse for dig.
Du kan blandt andet blive medlem af Akademikernes a-kasse, HK’s a-kasse, ASE a-kasse og mange andre. Her kan du blive klogere på, hvad danske a-kasser er, og hvad de præcist kan hjælpe netop dig med.
Find yderligere viden om a-kasser her
Hvad er en a-kasse?
A-kassen er en organisation, som får støtte af staten. Enhver kan blive medlem af en a-kasse ved at leve op til nogle forskellige krav, mens man samtidigt bliver et betalende medlem. A-kassen er den instans, som udbetaler dig penge i tilfælde af, at du skulle miste dit arbejde. Ordet A-kasse er en forkortelse af arbejdsløshedskassen, som var det ord, man brugte tidligere.
Du kan sammenligne din a-kasse med et forsikringsselskab. Er du medlem af en a-kasse, er du sikret en økonomisk tryghed i tilfælde af, at du skulle miste dit arbejde.
En arbejdsløshedskasse eller a-kasse fungerer på den enkle måde, at folk hver måned betaler et fast beløb eller kontingent. Beløbet bliver en slags forsikring, hvis medlemmet skulle gå hen og miste sit arbejde. Det er således også en forsikring for ikke at ende på kontanthjælp eller uden en krone på hånden, hvis du skulle miste dit arbejde.
A-kassens historie går langt tilbage, helt tilbage til 1907, hvor den første statsstøttede a-kasse blev til. De første a-kasser blev åbnet længe før, men her var det medlemmerne selv, der drev a-kassen. Det betød ganske enkelt, at der skulle rigtig mange penge i kassen for at kunne støtte de arbejdsløse. Det vil ikke kunne ske i dag, fordi det i dag er staten, der hjælper, hvis der skulle komme til at mangle penge i a-kassen.
Hos din a-kasse kan du også få god støtte og hjælp til din jobsøgning, hvis du bliver ledig. De informerer dig om regler, samt hvilke muligheder du har for at komme videre i et nyt job.
Hvem kan få udbetalt dagpenge?
For at modtage dine dagpenge, skal du have været medlem af din a-kasse i mindst et år. Du skal have betalt et fast kontingent hver måned og leve op til en række forskellige lovkrav.
- Du skal have haft indtjent 1924 arbejdstimer som fuldtidsforsikret eller 1258 arbejdstimer som deltidsforsikret a-kasse medlem for at kunne blive dagpengeberettiget indenfor de seneste tre år
- Du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet
- Du skal være aktiv jobsøgende
Hvad laver A-kassen?
A-kassen udfører en lang række opgaver, som er bestemt ved lov. Det drejer sig om udbetaling af dagpenge, feriedagpenge, efterløn og orlovsydelser, som er i forbindelse med barsel.
Bliver du ledig, sørger din a-kasse også for at afholde jævnlige opfølgningssamtaler. Det gør de for at sikre sig, at du som ledig er aktivt jobsøgende. De har også mulighed for at sende dig på forskellige relevante kurser – altid med henblik på få dig tilbage til arbejde hurtigst muligt.
Fuldtids- eller deltidsforsikret
Er du medlem af en a-kasse, kan du vælge om du vil være fuldtidsforsikret eller deltidsforsikret. Der er dog en stor forskel på de to forsikringer i a-kassen i tilfælde af, at man bliver arbejdsløs.
Et deltidsforsikret medlemskab kan tegnes af alle, der arbejder 30 timer eller mindre om ugen. Vælger du et deltidsforsikret medlemskab, vil du kun kunne modtage ca. 66 % af den højeste dagpengesats, hvis du mister dit arbejde.
Et fuldtidsforsikret medlemskab kan tegnes af alle, som arbejder over 30 timer om ugen.
Satserne for dagpenge bliver fastsat af den danske stat og reguleret af Finansministeriet hvert år. Derfor er dagpengesatserne de samme hos alle a-kasser. I Danmark har man et liberalt a-kasse system, det står dig derfor frit for, hvilken a-kasse du vælger. Du kan også frit skifte din a-kasse og samtidig beholde din anciennitet.
Vælger du at skifte til en anden a-kasse, kan medlemskabet prismæssigt være anderledes. Dog ligger priserne hos de forskellige a-kasser ikke langt fra hinanden. Det er nemt at skifte. Det eneste du skal gøre, er at kontakte den a-kasse, som du ønsker at være medlem af, så tager de sig af alt det praktiske, som blandt andet er udmeldelsen fra din tidligere a-kasse.
Der kan være forskellige grunde til, at du gerne vil skifte a-kasse. Har du fået et nyt job og dermed en ny jobfunktion, kan det være, at du har brug for en a kasse, der fagligt passer bedre indenfor den branche, som du er skiftet til.
Mange forskellige A-kasser
Der findes mange forskellige a-kasser, som alle vil hjælpe dig godt på vej for at komme tilbage på arbejdsmarkedet.
Det er blandt andet disse forskellige a-kasser:
- Akademikernes a kasse
- HK a kasse
- ASE a kasse
- Magistrenes a kasse
- FOA a kasse
- FTF a kasse
- 3F a kasse
- Socialpædagogernes a kasse
Dagpengesatsen er lovbestemt, hvilket betyder, at jo højere din løn er, des mindre procentdel af din løn er sikret. Af den grund giver det mening at sikre sig en god løn på anden vis. Derfor har du hos mange a-kasser mulighed for at tegne en ekstra forsikring oveni dit almindelige a-kasse abonnement. På denne måde er du sikret et højere beløb end dagpengesatsen.
Hvilke regler gælder når jeg er på dagpenge?
Når du er ledig, er der en række krav, du skal overholde for at modtage dine dagpenge.
- Den dag du bliver ledig, skal du registrere dig som ledig på Jobnet.dk
- Du skal stå til rådighed på arbejdsmarkedet
- Du skal kunne begynde et fuldtidsarbejde med én dags varsel
- Du må ikke forlade landet
- Du skal søge relevante job ved at sende jobansøgninger
- Du skal udarbejde et cv på Jobnet.dk
Overholder du ikke disse regler, risikerer du at miste retten til at modtage dagpenge. Da der findes mange forskellige a-kasser, kan kravene variere og det er derfor vigtigt at være opmærksom.
Hvordan finder jeg den bedste a-kasse, som passer bedst til mine behov?
Det er vigtigt at vælge den rette a-kasse og en a kasse, som passer bedst til netop dine behov. Når du går i gang med at lede, bør du derfor vælge en a-kasse, som passer til det fagområde, du arbejder i eller uddanner dig indenfor. Du skal også vælge, om du ønsker at være et fuldtids- eller deltidsforsikret medlem. Valget har betydning for både dit abonnement samt dine dagpenge satser.
Den billigste a-kasse
Vil du gerne finde en billig a-kasse, kan du nemt sammenligne priserne ved at gå på nettet. Der er dog ikke den store forskel i priserne på de forskellige a-kasser. Prisen har dog ingen indflydelse på, hvor meget du vil kunne få udbetalt i dagpenge.
En god ide er at tænke på andre parametre end blot på prisen men også tænke på, hvilke andre funktioner der kan have en værdi for dig. Det kan være rådgivning, netværksgrupper eller kurser, som netop passer dine behov.
Hvordan melder jeg mig ind i a-kassen?
Et medlemskab er et frivilligt valg, som du selv må træffe. Vælger du at blive medlem, skal du selv sørge for at søge om optagelse. Du kan blive optaget på flere forskellige måder som blandt andet:
- Hvis du er lønmodtager
- Hvis du er selvstændig
- Hvis du er studerende
- Hvis du er nyuddannet
Optagelsen foregår ved, at du udfylder en ansøgning online. Den finder du på a-kassens hjemmeside. Det er derfor meget enkelt og nemt at melde sig ind i en a-kasse.
Skal jeg både være medlem af en a-kasse og en fagforening?
De fleste a-kasser er knyttet sammen med en fagforening. Derfor er der også rigtig mange lønmodtagere, som tror at a-kasse og fagforening, er én samlet pakke. Men det er ikke rigtigt, for du kan helt selv bestemme, om du vil være medlem af både en a-kasse og en fagforening. Eller om du kun vil være medlem et af stederne. Du skal dog være opmærksom på de fordele, du eventuelt frasiger dig ved kun at være medlem det ene sted.
A-kassen betyder en økonomisk sikkerhed, hvis du mister dit arbejde, eller hvis du ikke kan finde et job. Fagforeningen hjælper dig med andre ting. Blandt andet hjælp til dine arbejdsvilkår, rådgivning, hjælp til lønforhandling og tjek af din ansættelseskontrakt.
Er du selvstændig, får du en lang række fordele ved at være medlem i en a-kasse. Der er altid en stor risiko forbundet med at være selvstændig. Du kan for eksempel i værste tilfælde være nødt til at lukke din virksomhed og derfor stå uden et job. Kommer du i den situation, og er du medlem af en a-kasse, vil du derfor kunne få dagpenge. Du kan finde forskellige danske a-kasser, som specielt har fokus for selvstændige og iværksættere. Det er blandt andet a-kasser som disse:
- ASE akasse
- Business Danmark a kasse
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg bliver syg?
Alle kan blive syge, også når du er på dagpenge. Bliver du syg, skal du meddele det til din a-kasse på din første sygedag. Grunden er, at når du er syg, kan du derfor ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet. I sygeperioden vil du derfor blive afmeldt som jobsøgende, og du skal derfor ikke søge job.
Du vil modtage dagpenge i de første to uger, du er syg. Er du syg i længere tid, skal du søge om sygedagpenge hos den kommune du bor i. Ansøgningen om sygedagpenge har en tidsfrist, som du skal overholde for at være berettiget til at modtage din ydelse.
I tilfælde af at du er syg i mere end 22 uger, bliver din ret til sygedagpenge revurderet. Det er kommunen, som tager stilling til det videre forløb eller om du kan fortsætte på sygedagpenge.
Når du bliver rask, skal du huske at melde det til din a-kasse.
Læs her mere om de forskellige a-kasser: