For at modtage dagpenge er der en lang række krav, du skal opfylde for at kunne modtage dagpenge fra din a-kasse. Dette kaldes for dagpengeret. Dagpengesystemet skelner mellem forskellige måder at optjene dagpengeretten på. Forskellen er, om du er helt ny i dagpengesystemet, eller om du før har modtaget dagpenge.
For at modtage dagpenge skal du:
- Være registreret som arbejdssøgende i dit jobcenter
- Have været medlem af en a-kasse i mindst 1 år
- Stå til råd for arbejdsmarkedet
- Du skal søge relevante jobs
- Du skal være registreret som jobsøgende på Jobnet.dk
- Kunne påtage dig et fuldtidsarbejde på 37 timer om ugen, hvis du er fuldtidsforsikret
- Kunne påtage dig arbejde i 30 timer om ugen, hvis du er deltidsforsikret
- Du skal opfylde et beskæftigelseskrav
Er du medlem af en a-kasse, kan du via dem optjene retten til at modtage dagpenge i en periode, hvor du står uden arbejde. Du kan optjene retten til dagpenge, enten via en lønnet beskæftigelse eller via en videregående uddannelse. I begge tilfælde skal du være medlem af en a-kasse. Derfor når du enten har mistet dit arbejde, eller når du er færdiguddannet, har du et sikkerhedsnet i form af dagpenge.
Hvis du skulle være så uheldig at miste dit arbejde, og samtidig lever op til de krav der stilles for at kunne modtage dagpenge. Vil du kunne modtage dagpenge fra den dag, hvor du melder dig ledig på jobnet.dk.
Modsat som hvis du opsiger din egen stilling, skal du igennem en karantæneperiode på tre uger, før du kan begynde at modtage dagpenge. I den 3 ugers lange karantæneperiode, skal du dog stadigvæk stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Samtidigt skal du også i dette tilfælde leve op til de regler, og de krav der bliver stillet til di, for at blive erklæret dagpengeberettiget. Dette betyder, at du blandt andet fra første ledighedsdag skal være tilmeldt jobcenteret og være aktiv jobsøgende.
Hvis du i løbet af de 3 ugers karantæne afholder ferie, vil karantæneperioden ligeledes blive forlænget med samme antal dage, som du har holdt ferie i. Hvis du i løbet af en 3 måneders periode ikke får afviklet karantænen, vil den automatisk bortfalde. Karantænen vil også bortfalde i tilfælde, når du som fuldtidsforsikret a-kasse medlem, får indberettet 185 løntimer.
Ny i dagpengesystemet
Er du blevet ledig og skal i gang med at søge dagpenge, er der to muligheder, som er endegyldige for, om du har dagpengeret. Først og fremmest skal du i begge tilfælde være medlem af en a-kasse.
I det første tilfælde er din dagpengeret baseret på dine arbejdstimer i løbet af de senest 3 år op til din ledighed. Som fuldtidsforsikret medlem skal du samle 1924 arbejdstimer i løbet af denne periode for at opnå dagpengeret. 1924 arbejdstimer svarer til et års fuldtidsarbejde.
Deltidsforsikrede medlemmer skal samle 1258 timer for at opnå dagpengeret. Du skal desuden også have været medlem af en a-kasse i mindst ét år.
Den anden mulighed for at blive dagpengeberettiget, er gennem en uddannelse af minimum 18 måneders varighed. Uddannelsen skal være en erhvervsmæssig samt offentlig anerkendt uddannelse. Du skal dog i dette tilfælde melde dig ind i en a-kasse senest 14 efter, at du har afsluttet uddannelsen for at blive dagpengeberettiget.
Hvor meget kan du få i dagpenge?
Hvor meget du kan få i dagpenge, afhænger af den indtægt, som du har haft gennem dit arbejde. Du skal som fuldtidsforsikret a-kasse medlem have haft en samlet minimumsindkomst på 238.512 kr. gennem de seneste 3 år. For et deltidsforsikret medlem er beløbet 159.012 kr. for at blive dagpengeberettiget.
Din dagpengesats afhænger derfor af din indtægt. For at få den maksimale sats på 19.083 kr. brutto skal du som fuldtidsforsikret medlem have tjent 23.047 kr. brutto om måneden i løbet af 12 måneder.
Din a-kasse beregner beløbet ved at se tilbage på dine sidste 24 måneders lønindtægt, og derfra udvælger de de måneder med den højeste løn. Hvis du ikke har arbejdet de sidste 24 måneder, bliver perioden udvidet til 36 måneder. Lever du op til lønkravet, kan du få den højeste dagpengesats.
For at få den maksimale dagpengesats på 12.722 kr. brutto, når du er et deltidsforsikret medlem, skal du have en gennemsnitlig indkomst på 15.365 kr. brutto pr. måned i 12 måneder ud fra de seneste 3 år, fra før du blev ledig for at få den maksimale sats.
Så længe du er ledig, beholder du den samme dagpengesats i hele din ledighedsperiode.
Fuldtids- eller deltidsforsikret
Når du bliver medlem af en a-kasse, skal du træffe et valg, om du ønsker at blive deltids- eller et fuldtidsforsikret medlem.
Har du et arbejde på mere en 30 timer om ugen, skal du tegne et fuldtidsforsikret medlemskab. Ved et fuldtidsforsikret medlemskab vil du kunne få maksimal dagpengesats, hvis du lever op til de krav, der stilles for at modtage denne sats.
Har du derimod et arbejde på 30 timer eller mindre om ugen, kan du selv vælge, om du ønsker at være et deltidsforsikret eller fuldtidsforsikret medlem.
Hvis du er deltidsforsikret og får et fuldtidsarbejde på 37 timer, vil du efter en periode på 3 måneder være nødt til at skifte til et fuldtidsforsikret medlemskab.
Du skal være opmærksom på at ved at vælge et deltidsforsikret medlemskab, vil du betale et lavere kontingent og samtidigt kun skulle stå til rådighed for et arbejde op til 30 timer om ugen. Derfor hvis du ikke ønsker et fuldtidsarbejde, vil et deltidsforsikret medlemskab være et fornuftigt valg. Dog skal du være opmærksom på, at du kun vil få 12.722 kr. brutto i dagpengesats om måneden, hvis du bliver ledig.
Dagpengeretten for studerende
Melder du dig ind i en a-kasse er du økonomisk sikret, hvis du efter endt studie skulle ende i arbejdsløshed. A-kassen kan også hjælpe og støtte dig i din jobsøgning. Blandt andet ved at hjælpe dig med at skrive en god ansøgning samt et godt CV. Du kan også få sparring i forhold til fremtidige jobsamtaler.
Er du nyuddannet, kan du allerede fra første dag blive berettiget til at modtage dagpenge. For at være dagpengeberettiget fra første ledighedsdag, skal du senest et år før din forventede afslutning af din uddannelse melde dig ind i en a-kasse. Du skal aldersmæssigt være under 30 år. Når du afslutter din uddannelse og skal have dagpengeret, skal du melde dig ledig på jobnet.dk og stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Melder du dig ind for sent, hvilket vil sige når der er mindre end et år tilbage af din uddannelse, vil du få en karantæne på en måned, før du kan modtage dagpenge efter endt uddannelse. Du skal være opmærksom på, at senest 14 dage efter du afslutter din uddannelse, skal du være tilmeldt en a-kasse, hvis du ønsker at modtage dagpenge. Hvis du ikke overholder denne frist, skal du i stedet opfylde beskæftigelses- eller indkomstkravene, før du kan blive dagpengeberettiget.
Som nyuddannet er du berettiget til at få en særlig dimittendsats. Du får 13.644 kr. brutto som fuldtidsforsikret ikke forsørger, hvilket svarer til 71,5% af højeste dagpengesats. Er du derimod forsørger kan du få 15.648 kr. brutto. Er du deltidsforsikret og ikke forsørger, vil du være dagpengeberettiget til 9.096 kr. brutto. Er du derimod forsørger, vil du modtage 10.432 kr. brutto, som svarer til 82% af højeste dagpengesats for deltidsforsikrede medlemmer.
Hvor lang tid er du dagpengeberettiget?
Når du har opfyldt alle kravene for at kunne modtage dagpenge, får du en dagpengeret på 2 år over en 3-årig periode. Dagpengene bliver udregnet i antal timer, derfor svarer en dagpengeperiode på 2 år til 3848 timer som fuldtidsforsikret, mens deltidsforsikret dagpengeret udgør 3120 timer. Du kan bruge dine dagpenge timer indenfor den såkaldte referenceperiode, som er de 3 år.
Når der er gået 3 år, og du ikke har brugt alle dine timer, kan du ikke længere gøre brug af de resterende timer. I nogle tilfælde kan referenceperioden forlænges. Når du for eksempel har modtaget barsels dagpenge, sygedagpenge, tabt arbejdsfortjeneste efter serviceloven eller plejevederlag efter serviceloven, bliver din referenceperiode forlænget.
Har du modtaget dagpenge før?
Har du mistet dit arbejde, og har du tidligere modtaget dagpenge, så optjener du som udgangspunkt en ny dagpengeret via arbejdstimer i stedet for indkomst.
Er du fuldtidsforsikret, skal du indberette 1924 løntimer for at få dagpengeret igen, mens du som deltidsforsikret skal indberette 1258 løntimer inden for den 3-årige periode op til din ledighed.
Dagpengeret i forbindelse med barsel
Alle forældre med tilknytning til arbejdsmarkedet har den samme ret til at modtage dagpenge under barslen. Dette kaldes også for barsels dagpenge. Det er Udbetaling Danmark, der administrerer de forskellige regler og krav der er for at kunne modtage barsels dagpenge.
Alle nybagte forældre har tilsammen ret til at holde barselsorlov med fulde barsels dagpenge i hele 52 uger. For kvindens vedkommende har hun ret til at modtage graviditetsorlov med barsel dagpenge i fire uger før den forventede fødsel.
Efter at barnet er født, har moderen til barnet pligt til at holde orlov i to uger samt retten til barsels dagpenge i 14 uger. Herefter har begge forældre en fælles ret til at modtage barsels dagpenge i 32 uger. De bestemmer selv, hvorledes ugerne fordeles mellem dem.
Mulighed for at forlænge din dagpengeret
Tilbage i 2017 trådte en ny regel om dagpengeret i kraft. Reglen betyder, at du som ledig kan optjene en forlængelse af dagpengeperioden via dine løntimer. Helt konkret betyder dette, at du for hver indtjent løntime kan veksle den om til to dagpenge timer.
Reglerne for dagpengeretten er derfor blevet mere fleksible. Nu hvis du er ledig, kan du via et sæsonjob eller vikariat forlænge din dagpengeperiode og dermed retten til dagpenge. Du kan maksimalt forlænge din dagpengeperiode fra 2 til 3 år.
Måden reglerne fungerer på, er ved, at de arbejdstimer du optjener, bliver registreret hos din a-kasses såkaldte beskæftigelses konto. Når du er ved at komme til enden af din toårige dagpengeperiode, kan du vælge at bruge de opsparede timer til at forlænge dagpengeperioden med maksimalt et ekstra år.
Det er vigtigt, at du er opmærksom på, at du ikke kan bruge timerne to gange. Det vil sige, at de timer du bruger til at forlænge din dagpengeperiode med, ikke kan bruges til at genoptjene en ny 2-årig dagpengeperiode.
Ligger du for tæt på de 1924 (fuldtidsforsikret) eller 1258 (deltidsforsikret) opsparede løntimer, som der kræves for at optjene en ny dagpengeperiode. Skal du overveje om du i stedet for at bruge timerne til forlængelse, skal prøve at komme op på de 1924/1258 timer og genoptjene en ny 2 årig dagpengeperiode.
Når du er ved at have opbrugt din dagpengeret
Når du modtager dagpenge fra din a-kasse, bliver der blandt andet indhentet oplysninger om den eventuelle beskæftigelse, du har haft siden du første gang fik din dagpengeret. Har du arbejdet i perioden, bliver dette opgjort på en såkaldt beskæftigelses konto. Står du i den situation at have opbrugt din dagpengeret, kan beskæftigelses kontoen bruges til at forlænge din dagpengeperiode.
Din dagpengeret slutter når du:
- Har brugt alle timer dagpenge timer
- Har fået dagpenge i 3 år
*Satserne og beløbene i det ovennævnte er baseret på tal fra 2020.