Tilbage i 1849 sikrede den danske grundlov, at alle danskere skulle have retten til at modtage en statslig støttet ydelse. Det kunne de hvis de mistede deres arbejde, og derfor have svært ved at forsørge sig selv og deres familie.
Folk der dengang var nødt til at modtage hjælp fra det offentlige, blev anset for skamfulde, og for mange var det særdeles nedværdigende, at modtage den statslige hjælp. De blev også behandlet derefter fra samfundets side, og blev set ned på som fattige tiggere.
Stod man uden et arbejde, og var nødt til at modtage hjælp, fulgte der også mange negative konsekvenser. Folk blev blandt andet, tvunget til at afgive mange af deres borgerlige rettigheder. Modtog folk økonomisk hjælp havde de for eksempel, hverken retten til at stemme, og heller ikke retten til at gifte sig.
Godt 40 år efter, i begyndelsen af 1890érne, blev der igen indført nye love, som brød med de tidligere retningslinjer. Med de nye love, blev der fra statens side, givet støtte til lægebesøg, jordemoderbesøg og begravelser. Og var man over 60 år, og havde været på arbejdsmarkedet i adskillige år, havde man derfor muligheden for at melde sig ind i en sygekasse.
Det var dog med den forudsætning, at man ikke havde modtaget økonomisk hjælp fra staten de seneste 10 år. I modsætning til den gamle lov, fik man igen ret til at stemme, og samtidig også igen mulighed for at gifte sig. For at få den økonomiske hjælp, var det nødvendigt at betale et fast kontingent til sygekassen. Men gjorde man det, var man økonomisk sikret, for eksempel i forbindelse med forskellige sygdomme.
Den 9 april 1907 skete der en forlængelse af tiltagende, som betød at den enkelte selv skulle bidrage for at få lov til at modtage en statslig ydelse.
Hvad er en arbejdsløshedsforsikring
En arbejdsløshedsforsikring er en forsikring, som træder i kraft når man som almindelig lønmodtager mister sit job. Arbejdsløshedsforsikringen kan også træde i kraft, hvis man netop er blevet færdiguddannet, og endnu ikke har fået et fast arbejde.
I Danmark skal du være medlem af en a-kasse, hvis du vil sikre dig at være berettiget til at modtage arbejdsløshedsdagpenge, som også kaldes for dagpenge. En arbejdsløshedsforsikring er altså din egen forsikring for, at du modtager en indtægt hvis du skulle være så uheldig at miste dit arbejde.
Du er økonomisk sikret, hvis du har en arbejdsløshedsforsikring igennem din a-kasse. Men her følger også en række love og krav som du skal følge, for at få udbetalt din arbejdsløshedsdagpenge.
Har du en arbejdsløshedsforsikring gennem din a-kasse, vil du ifølge arbejdsløshedsforsikringsloven, have ret til at modtage dagpenge, hvis du er så uheldig at miste dit arbejde. Kravene kan variere, og afhænger blandt andet af hvilken en slags arbejdsløshedsforsikring du har.
For at modtage dagpenge, skal du som minimum have været medlem af en a-kasse i et år. Det er derfor ikke en mulighed at melde sig ind den samme dag som du bliver opsagt.
En anden mulighed er at tegne en privat arbejdsløshedsforsikring. Denne fungerer som en helt almindelig forsikring, for eksempel en supplerende lønsikring. Den fungerer som et supplement til dine dagpenge, og kan fås i tilfælde af at du i dit job, har tjent mere end den højeste dagpengesats.
Lov om arbejdsløshedsforsikring
Skulle du være så uheldig at miste dit job, kan sikre dig selv ved at tegne en arbejdsløshedsforsikring. Har du en arbejdsløshedsforsikring, vil du være berettiget til at modtage dagpenge, den dag du bliver ledig.
Det er din a-kasse der udbetaler dig din arbejdsløshedsforsikring. Det er også den instans der træffer den endegyldige afgørelse om dine rettigheder og krav, i forbindelse med at kunne modtage arbejdsløshedsforsikring.
I nogle tilfælde er det dog ikke sikkert at du er enig i afgørelsen fra din a-kasse. Du har derfor mulighed for at indberette en klage over den afgørelse din a-kasse har truffet. Det kan du gøre til Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring (CKA). Dog ikke mens din sag bliver behandlet hos dem.