Hvis du er medlem af en a-kasse, vil du som udgangspunkt være berettiget til at modtage dagpenge i tilfælde af, at du skulle blive ledig. Du skal dog leve op til en række krav, for at blive dagpengeberettiget. Et af disse krav er, at du skal leve op til et såkaldt beskæftigelseskrav.
Et beskæftigelseskrav kommer i spil, når du før har modtaget dagpenge og derfor skal genoptjene retten til nye dagpenge. For at dette skal kunne lade sig gøre, skal du opfylde beskæftigelseskravet.
Hvad er et beskæftigelseskrav?
Beskæftigelseskravet er helt konkret de antal timer du som fuldtids- eller deltidsforsikret a-kasse medlem, skal optjene gennem et lønarbejde, for at genoptjene retten til en ny omgang dagpenge.
Som fuldtidsforsikret skal du indberette 1924 løntimer, som er tilsvarende et års fuldtidsarbejde.
Hvis du derimod er deltidsforsikret hos din a-kasse, skal du indberette 1258 løntimer. I begge tilfælde skal disse timer være optjent inden for en periode på 3 år.
For at timerne som du indberetter, skal gøre sig gældende i det samlede timeregnskab, skal man i perioden være medlem af en a-kasse. Det betyder eksempelvis, at hvis man kun har været medlem af en a-kasse i et halv år, men har arbejdet et helt år, vil kun timerne for a-kasse halvåret være gyldige indberetnings timer.
Endvidere kan du medregne timerne for A- og B-indkomst, hvor der er betalt arbejdsmarkedsbidrag. Hvis du er selvstændig, kan overskuddet fra virksomheden også medregnes. En erhvervsrettet uddannelse af mindst 18 måneders varighed, er også en gyldig optjenings mulighed.
Ud over uddannelsesmuligheden er det kun løntimer, der er udført på almindelige vilkår indenfor lovens og overenskomstens godkendte rammer, som tæller med i det samlede regnskab. Timer der er optjent, hvor der er ydet et tilskud til i form af løntilskud, voksenlærlingeordningen, seniorjob eller jobrotation, kan derfor ikke medregnes i beskæftigelseskravet.
Som hovedregel er optjeningsperioden 3 år, dog kan der være undtagelser, der kan give dig ret til at forlænge denne periode op til 2 år.
Hvis du opfylder reglerne om beskæftigelseskravet i en periode med sygdom, hvor du har modtaget sygedagpenge fra kommunen i mere end en måned, kan din optjeningsperiode forlænges. Det samme gælder, hvis du under din barselsorlov har modtaget barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark. Derudover hvis du har modtaget plejevederlag eller tabt arbejdsfortjeneste efter serviceloven, vil du også kunne forlænge din optjeningsperiode.
Hvordan gemmes dine timer?
Når du er medlem af en a-kasse sørger de for at oprette en såkaldt beskæftigelses konto, hvori dine timer bliver registreret. Det er først når du har opbrugt hele din dagpengeret, at du igen skal opfylde beskæftigelseskravet.
Et eksempel kan være at du er blevet ledig, og har modtaget dagpenge i 12 måneder. Efter de 12 måneder er gået, kommer du i job og arbejder derefter i 6 måneder, hvor du så igen bliver ledig.
I sådan et tilfælde kan du derfor fortsætte med at bruge af de dagpenge du har fra din sidste dagpengeperiode, hvor du stadigvæk har 12 måneder tilbage.
Når du derefter har brugt dine sidste 12 måneders dagpenge, skal du så i gang med at tjene ind til en ny dagpengeperiode, og dermed leve op til et nyt beskæftigelseskrav.
Beskæftigelseskravet ved efterløn
Når du skal have ret til efterløn, er der en del regler du skal opfylde, før du bliver efterløn berettiget. Du skal blandt andet opfylde et beskæftigelseskrav. Hvis du vil gå på efterløn i en periode, hvor du er ledig og dagpengeberettiget, opfylder du hermed beskæftigelseskravet.
Du kan også have arbejdet minimum 1924 løntimer som fuldtidsforsikret a-kasse medlem, eller 1258 løntimer som deltidsforsikret medlem, indenfor de senest 3 år. Før du går på efterløn for at opfylde beskæftigelseskravet.