Efter mange år på arbejdsmarkedet kommer der et tidspunkt, hvor det er tid til at stoppe. Nogle erhverv er mere fysisk krævende end andre, og derfor kan kroppen være brugt op, inden den oprindelige pensionsalder.
Det kan også være at man har arbejdet i et job, hvor det mentale pres har været stort gennem en række år på arbejdsmarkedet, og derfor har man et ønske om at stoppe, inden man rammer pensionsalderen.
Derfor har vi en ordning i Danmark, som netop har til formål at hjælpe mennesker, som enten er nedslidte fysisk eller psykisk. Vi har den såkaldte efterlønsordning, en ordning som giver os mulighed for, at trække os tilbage fra arbejdsmarkedet, inden den oprindelige pensionsalder.
Indførelsen af efterlønsordningen og ændringer gennem tiden
Efterlønsordningen var et politisk forslag fra 1975, som skulle give personer fra særlige belastende erhverv, og inden de fyldte 60 år, mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.
Forslaget blev vedtaget ved lov i 1979 under SV-regeringen, hvor statsminister Anker Jørgensen begrundede vedtagelsen med, at de ældre skulle give plads til en yngre generation af arbejdsløse. Dette ville gavne den ældre generation, og ligeledes den yngre generation.
Efterlønnen skulle være med til at sænke arbejdsløsheden blandt de unge. Samtidigt med at ældre fra nedslidende erhverv, ville få mulighed for at trække sig tilbage tidligere fra arbejdsmarkedet.
Siden efterlønnen blev vedtaget, har den gennemgået forskellige ændringer under de forskellige regeringer. I 1998 vedtog Folketinget, at det fra 1999 krævede et medlemskab af en a-kasse i 25 år ud af de seneste 30 år, før man kunne gøre sig efterlønsberettiget. Der blev også indført et månedligt kontingent.
Ligeledes i 2006 blev efterlønnen ændret i forbindelse med velfærdsreformen. Her indgik de forskellige politiske partier, en aftale om at efterlønsalderen gradvist skal hæves i perioden 2019-2022 til 62 år. Tilsvarende vil folkepensionsalderen også hæves, så man kan bevare efterlønsperioden på 5 år.
Kravet om et a-kasse medlemskab blev hævet til nu at gælde i 30 år, frem for de 25 år som var tilfældet på daværende tidspunkt. Samtidig blev det også indført, at man skal påbegynde kontingentbetaling til efterlønsordningen, inden man fylder 30 år (der er dog en undtagelse til dette punkt, hvilket kan læses om længere ned i teksten).
I 2011 blev der lagt op til af den daværende regering, at efterlønnen skulle afskaffes, for alle der var under 45 år på daværende tidspunkt.
Efter længere forhandlinger mellem Folketingets partier, blev der indgået et forlig om at bevare efterlønnen, og i stedet foretage nogle ændringer. Perioden hvor lang tid du kan modtage efterløn blev således ændret.
Efterlønsperioden afhænger derfor den dag i dag af, hvornår du er født. Derfor har din fødselsdato nu betydning for, om du kan gå på efterløn i fra 5 år eller helt ned til 3 år. Er du født efter 1. juli 1959 kan du kun modtage efterløn i 3 år.
Pensionsalderen samt efterlønsalderen bliver genvurderet i 2020, og herefter hvert 5 år.
Krav før du kan gå på efterløn
For at få muligheden for at gå på efterløn, er der en række betingelser og krav, som er nødvendige at opfylde, før du kan modtage din efterløn. Kravene er følgende:
- Du skal være medlem af en a-kasse
- Du skal have betalt efterlønsbidrag i mindst 30 år (andre regler gælder for personer der er født før 1. Januar 1978)
- Du skal være nået efterlønsalderen
- Du skal stå til rådighed på arbejdsmarkedet og have ret til dagpenge
- Dine pensions værdier skal være indberettet
- Du skal opfylde indkomstkravet på 238.512 kr. indenfor de seneste tre år
- Du skal være bosiddende i Danmark, Grønland, Færøerne eller i et EØS-land*
*EØS-land = Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde mellem de 28 EU medlemslande samt Norge, Island samt Liechtenstein.
Hvornår kan jeg gå på efterløn?
Det er din fødselsdagsdato der ene og alene bestemmer, hvornår du har mulighed for at gå på efterløn. Fødselsdatoen bestemmer også i hvor lang tid du kan forvente at modtage efterløn. Her kan du få et overblik over, hvornår du kan gå på efterløn:
Født Efterlønsalder Efterlønsperiode Folkepensionsalder
Før 1. januar 1954 60 5 65 år
Januar – juni 1954 60,5 5 65,5 år
Juli – december 1954 61 5 66 år
Januar – juni 1955 61,5 5 66,5 år
Juli – december 1955 62 5 67 år Januar – juni 1956 62,5 4,5 67 år
Juli – december 1956 63 4 67 år
Januar – juni 1957 63 4 67 år
Juli – december 1957 63 4 67 år
Januar – juni 1958 63 4 67 år
Juli – december 1958 63 4 67 år
Januar – juni 1959 63,5 3,5 67 år
Juli 1959 – december 1962 64 3 67 år
Januar 1963 – december 1966 65 3 68 år
Skemaet viser tydeligt, at de mest lempelige efterløns regler gælder for personer, som er født før 1. januar 1954. Er du født før denne dato, kan du allerede gå på efterløn når du er fyldt 60 år, og derefter modtage ydelsen i 5 år før du overgår til folkepension.
Er du født i 1963 eller derefter, er din efterlønsalder først 65 år, og du vil kun modtage efterløn i 3 år, før du overgår til folkepensionen.
Hvor meget kan du få i efterløn
De fleste er interesseret i at vide, hvor meget de kan få udbetalt, når de rammer efterlønsalderen. Selve efterlønssatsen bliver beregnet på baggrund af den højeste indtægt, du har haft gennem 12 måneder inden for de sidste 24 måneder, inden du vil gå på efterløn.
Den højeste efterlønssats du kan få er op til 90% af din løn, dog ikke mere hvad der svarer til maksimal dagpengesats. Læs mere om dagpengesats her.
Det vil sige at du højst kan få udbetalt 19.083 kr brutto om måneden (tal fra 2020). Før eventuelle modregninger af pensioner. Denne efterlønssats er dog kun gældende for fuldtidsforsikrede a-kasse medlemmer.
Dog er det et krav for at få satsen for fuldtidsforsikrede udbetalt, at du har været fuldtidsforsikret gennem din a-kasse i 10 år, inden for de sidste 15 år. Du skal ligeledes have været fuldtidsforsikret i mindst 52 uger, før du overgår til efterløn.
Er du et deltidsforsikret a-kasse medlem, eller er du havnet i en situation, hvor du ikke har været fuldtidsforsikret længe nok, til at du kan modtage satsen for fuldtidsforsikrede. Vil du derfor kun modtage maksimale sats for deltidsforsikrede a-kasse medlemmer på 12.722 kr brutto (2020).
Efterlønssatserne kan dog variere fra person til person, da en række forskellige faktorer spiller ind i en helt konkret udregning af din efterlønssats. Det er bl.a. dine pensionsforhold, hvornår du vælger at overgå til efterløn, eller om du arbejder i efterlønsperioden.
Udskydelsesreglen har også en betydning for din efterlønssats. Hvis du ikke har opfyldt udskydelsesreglen den dag du går på efterløn, vil du maksimalt kunne få et beløb der svarer til 91% af højeste dagpengesats. I 2020 svarer disse beløb til 17.366 kr som fuldtidsforsikret og 11.577 kr som deltidsforsikret brutto om måneden.
Pension og efterløn
Hvis du går på efterløn og er født 1 januar 1956 eller senere, vil diverse pensionsordninger du har, blive modregnet din efterløn. Er du født før denne dato har du mere lempelige fradragsregler.
Det er din a-kasse som opgør de indberettede pensioner du har, når du når efterlønsalderen. Det drejer sig om både pensioner, som du får udbetalt i efterlønsperioden, samt dem du får udbetalt på et senere tidspunkt. Det kan både være pensioner som udbetales løbende eller som et engangsbeløb.
Når du bliver efterlønsberettiget og får tilsendt dit efterlønsbevis, vil din a-kasse sammen med beviset sende dig en oversigt over dine pensioner. Du skal sørge for at tjekke, at alle oplysningerne er korrekte og at a-kassen har registreret alle dine pensioner. Så grundlaget for din efterløn beregning stemmer overens med dine pensioner, og den er udregnet på et korrekt baggrund.
Din a-kasse eller dit pensionsselskab vil til enhver tid kunne hjælpe dig med spørgsmål vedrørende pensionsudbetalinger og efterløn.
Udskydelsesreglen
Udskydelsesreglen har en betydning for både din efterlønssats og om du kan få skattefri præmie. Du opfylder udskydelsesreglen, ved at vente med at gå på efterløn efter du har fået dit efterlønsbevis. Samtidigt skal du have arbejdet et vist antal arbejdstimer. Hvor mange timer du skal arbejde, og hvor lang tid du skal vente, afhænger af hvornår du er født.
Hvis du er født før 1.juli 1959 kan du opnå at opfylde udskydelsesreglen, er du født efter denne dato er der ingen udskydelsesregel.
Født Længden du skal vente Mindste antal arbejdstimer (fuldtidsforsikret / deltidsforsikret)
Før 1. januar 1956 2 år 3.120 / 2.496 timer
- januar 1956- 30 juni 1956 1,5 år 2.340 / 1.872 timer
- juli 1956 – 31. december 1958 1 år 1.560 / 1.248 timer
- januar 1959 – 30 juni 1959 0,5 år 780 / 624 timer
Du kan derfor med fordel udskyde din efterløn, og dermed få en økonomisk gevinst.
Efterlønsbevis
Et efterlønsbevis bliver udstedt af din a-kasse til dig der er nået til efterlønsalderen, men endnu ikke ønsker at gå på efterløn. Du får tilsendt et oplysningsskema fra din a-kasse, som tidligst skal udfyldes den dag du når efterlønsalderen. Du skal sende skemaet retur senest den dag du vil overgå til efterløn. Hvis du vælger at overgå til efterløn fra samme dag du når efterlønsalderen, behøver du ikke et efterlønsbevis.
Et efterlønsbevis giver dig også nogle fordele. Når du får beviset vil du fra samme dag ikke længere betale efterlønsbidrag. Du får også ret til at gå på efterløn på et senere tidspunkt, også i tilfælde af egen sygdom eller hvis du bliver frihedsberøvet, den dag du vil på efterløn.
Med beviset i hånden er du sikret som minimum en beregning af din efterløn, fra den dag du får beviset. Det kan være en fordel, hvis du på et senere tidspunkt vælger at gå ned i timer på arbejdsmarkedet.
Vil du vide mere om hvilke konkrete fordele der gælder netop dig kan du kontakte din a-kasse for at få en individuel vurdering. Nogle fordele afhænger af din alder.
Skattefri præmie
En skattefri præmie er en bonusordning, du kan få udbetalt skattefrit, hvis du vælger at fortsætte på arbejdsmarkedet. Det afhænger af din alder, samt hvor lang tid der er gået, siden du har fået udstedt dit efterlønsbevis, før dine arbejdstimer begynder at tælle.
Du skal dog opfylde udskydelsesreglen, hvis du er født fra den 1. januar 1956 til 30. juni 1959. Du kan optjene timer til din skattefrie præmie, til og med dagen før din folkepensionsalder.
Du kan optjene den skattefri præmie, hvis du er født før 1. januar 1956 ved at opfylde 2 års-reglen. Herefter vil du for hver 481 timer, du arbejder optjene en præmieportion.
Er du født i perioden 1. januar 1956 til 30. juni 1959 beregnes dine løntimer, først fra den dag du opfylder udskydelsesreglen. Har du opfyldt udskydelsesreglen, men ikke 2 års kravet kan du optjene dine præmieportioner, frem til den dag du går på efterløn. Venter du derimod med at gå på efterløn, til den dag du har opfyldt 2-års reglen, kan du optjene din præmieportioner, helt frem til du når folkepensionen.
Er du født efter den 1. juli 1959, og har du fået dit efterlønsbevis, vil dine timer beregnes derefter. Vælger du at gå på efterløn, uden at have opfyldt 2 års kravet, kan du optjene dine skattefrie præmieportioner, frem til du går på efterløn.
Venter du derimod til at gå på efterløn, indtil du har opfyldt 2 års kravet, kan du optjene dine skattefrie præmieportioner, helt frem til den dag du rammer folkepensionen.
2 års-reglen går ud på, at du efter at have fået udstedt dit efterlønsbevis, venter minimum 2 år, før du går på efterløn. Du skal samtidigt optjene mindst 3.120 arbejdstimer, der er indberettet til indkomstregisteret som fuldtidsforsikret medlem, og 2.496 som deltidsforsikret.
For hver 481 timers arbejde, du udfører, optjener du en skattefri præmie. Optjener du mindre end dette beløb, får du ingen præmie. Du kan optjene præmier, helt frem til du bliver folkepensionist. Der er dog en begrænsning, på hvor mange præmier du kan få udbetalt, nemlig i alt 12 udbetalinger.
Du kan bruge følgende timer som opsparing til skattefri præmie: Indberettet løntimer til SKAT, feriedage med feriegodtgørelse fra arbejdsgiver, sygedage med løn fra arbejdsgiver og løn for søgne- og helligdage.
Hvis du har arbejde som er udført i Danmark, Grønland, Færøerne, i et EØS-land eller Schweiz, tæller disse timer i regnskabet til skattefri præmie.
Hvis du driver en selvstændig virksomhed, vil der være nogle særlige regler for optjening til den skattefri præmie der gælder. Det vil derfor være en god ide, at du kontakter din a-kasse herom.
Præmiesummen for skattefri præmie reguleres årligt, og bliver først udbetalt når du går på folkepension.
Beløbet er:
- 13.740 kr. pr præmie for fuldtidsforsikret a-kasse medlemmer
- 9.160 kr. pr. præmie for deltidsforsikrede a-kasse medlemmer
Hvis du er fuldtidsforsikret a-kasse medlem, men arbejder på deltid, er det en god ide at kontakte din a-kasse for at få vejledning angående efterløn, og muligheden for optjening af skattefri præmie.
Fortrydelsesordningen
Med fortrydelsesordningen har du stadigvæk en mulighed for at tilmelde dig efterlønsordningen, også selvom du ikke har gjort det, inden du fyldte 30 år. Der er dog nogle betingelser, som du skal opfylde, inden du kan gøre brug af fortrydelsesordningen.
For det første, skal du 15 år inden du går på efterløn tilmelde dig ordningen, og derefter have betalt til ordningen i minimum 15 år. Din alder spiller også en rolle. Hvis du er født før 1. januar 1973 skal du have være uafbrudt medlem af a-kassen fra 1. januar 1997. Hvis du derimod er født 1. januar 1973, eller derefter skal du fra din 24 års fødselsdag have været uafbrudt a-kasse medlem.
I tilfælde af at du bruger fortrydelsesordningen, vil din efterløns størrelse blive nedsat med 2% af den højeste dagpengesats, for hvert hele års manglende betalinger til efterlønsordningen. Desuden vil din skattefri præmie, blive nedsat med 4% for samme manglende indbetalinger.
Hvordan får jeg min efterløn udbetalt?
Efterlønnen udbetales hver måned ved månedens udgang. Den udbetales derfor for en måned ad gangen, og beløbet vil automatisk blive sat ind på din Nemkonto.
Din efterløn er ikke en skattefri ydelse, men du skal derimod betale skat af din bruttoydelse. Det er kun den skattefri præmie som ikke er skatte berettiget. Du kan på SKATS hjemmeside finde ud af dine skatteforhold i forhold til efterløn, samt hvilke fradrag du kan forvente.
Ændringer i dine forhold
Sker der ændringer når du er på efterløn er det vigtigt at du giver din a-kasse besked herom. Det kan for eksempel være i forhold til dine pensionsudbetalinger, dit arbejdsforhold og eventuelle ændringer hvis du driver selvstændig virksomhed.
Andre forhold som også er vigtige at give besked om er:
- Hvis du begynder et frivilligt eller ulønnet arbejde
- Hvis du hæver dine feriepenge uden at afholde ferie
- Hvis du får et fleksjob
- Hvis du får arbejde i udlandet
- Hvis du rejser til udlandet
- Hvis du søger social pension
Fortryder du dine indbetalinger
De bidrag du foretager til efterlønsordningen, er penge som er dine. I tilfælde, hvor du ikke længere ønsker at være del af ordningen, har du ret til at få dine bidrag refunderet. Får du dine bidrag retur kontant vil du skulle betale skatter og afgifter af de penge du får retur.
I dette tilfælde er der også en række forhold, som gør sig gældende. Kontakt din a-kasse for at høre om dine muligheder.
Hvis du derimod sætter pengene ind i din pensionsopsparing, kan du muligvis spare skatter og afgifter af beløbene. Det vil i det her tilfælde være en god ide at du kontakter din a-kasse og pensionsselskab inden du foretager dig noget.
Må jeg arbejde mens jeg er på efterløn?
Du må gerne arbejde når du går på efterløn. Faktisk må du gerne arbejde, alt det du har lyst til, i din efterlønsperiode. Arbejdet må udføres både i Danmark, Grønland, Færøerne, Schweiz eller i et EØS-land.
De løntimer du optjener bliver dog modregnet time for time i din efterløn, hvis der er tale om kontrollabelt arbejde. Kontrollabelt arbejde er løntimer som bliver indberettet til indkomstregistret af din arbejdsgiver.
Hvis der derimod er tale om ukontrollabelt arbejde, hvor det ikke er muligt for din arbejdsgiver at kontrollere din arbejdstid. Bliver din indtægt omregnet til timer med en omregningssats som i 2020 er 247,53 kr.
Hvis du har et kontrollabelt lønarbejde med en timeløn på under 247,53 kr har du ret til at få et nedsat fradrag i efterlønnen. Dette er dog for de første 39.878 kr i løbet af et kalenderår, derefter modregnes du resten af året som normalt, time for time.
Området er lidt kringlet og bliver kompliceret når det drejer sig om de økonomiske beregninger. Derfor er det en rigtig god ide, at tage kontakt til din a-kasse, hvis du vil vide, hvilke konkrete beregningsregler der gælder lige præcis din situation, da forholdene er individuelle.
Indtægter der skal fradrages i din efterløn
Hvis du modtager udbetalinger i form af feriepenge, vil de medføre fradrag i din efterløn på det tidspunkt udbetalingen sker. Der bliver også modregnet i din efterløn, når du får udbetalt dagpengegodtgørelse for 1 og 2 ledighedsdag, legater, indtægter fra genudsendelse af film, genudgivelse af bøger m.m.
Indtægter der ikke skal fradrages i din efterløn
Der er også en lang række arbejdsfri indtægter som ikke skal fradrages din efterløn. Dette gælder bl.a. fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærloven, forpagtningsafgift, pension som bliver udbetalt som følge af tab af erhvervs- arbejdsevne, godtgørelse efter ligebehandlingslovene, godtgørelse for usaglig opsigelse efter funktionærloven, indtægt fra salg af erhvervsvirksomhed eller fast ejendom m.m.
I begge tilfælde hvis du er i tvivl om du har en fradragsfri indtægt eller en indtægt som skal trækkes i din efterløn, anbefales det at du henvender dig til din a-kasse.