Overskydende timer
Når du bliver ledig, skal din a-kasse gøre op, om du har overskydende timer.
Med overskydende timer menes, at du inden for de sidste 12 uger/3 måneder forud for ledigheden har haft lønnet arbejde eller fået kontant dækning for mere end 37 timer pr. uge.
Antallet af overskydende timer vil som udgangspunkt blive beregnet på grundlag af de timer, som din arbejdsgiver har indrettet til indkomstregistreret. Hvis arbejdet anses for ukontrollabelt, skal timetallet findes ved, at indtægten fra arbejdet omregnes med en omregningssats.
Du kan først få arbejdsløshedsdagpenge, når antallet af overskydende timer er afviklet. Afvikling kan ske i uger, hvor du er helt eller delvist ledig eller holder fri for egen regning. Du kan ikke afvikle overskydende timer i perioder, hvor du modtager kontant dækning eller er i konflikt.
Hvis du har fået en effektiv karantæne som følge af selvforskyldt ledighed, skal du afvikle de overskydende timer, før du kan afvikle den effektive karantæne.
Overskydende timer falder bort, hvis de ikke er afviklet inden 5 uger fra opgørelsestidspunktet. Dog forlænges 5-ugers perioden, hvis du har modtaget feriedagpenge i perioden.
Du kan læse mere om reglerne på Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside
Kontakt din a-kasse, hvis du har brug for flere oplysninger. Se en liste over a-kasser i Danmark under medlemsskab af en a-kasse.
Denne side er senest ændret den 17. januar 2013