Accept af cookies fra ckaask.dk

Ckaask.dk benytter cookies til flere formål - fx. til at forbedre brugernes oplevelse af hjemmesiden.

 

Rådighedskravet

Hvis du er medlem af en a-kasse og bliver ledig, kan du muligvis få arbejdsløshedsdagpenge (dagpenge) fra din a-kasse. Der er flere betingelser, der skal være opfyldt, for at du kan få dagpenge. En af betingelserne er, at du står til rådighed for arbejdsmarkedet.

At stå til rådighed vil sige, at du:

• Er tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret
• Har fået oprettet og godkendt et CV, lagt det på www.jobnet.dk og løbende ajourfører det
• Har bopæl og opholder dig i Danmark
• Kan overtage arbejde med dags varsel
• Aktivt søger alt arbejde, du kan varetage
• Deltager i de møder og samtaler som a-kassen eller jobcenteret indkalder dig til
• Deltager i de aktiviteter og tilbud, som din jobplan indeholder, og samtidig er aktivt jobsøgende

Mens du er ledig, skal du have kontakt med jobcentret og din a-kasse. Du skal også medvirke i de aktiviteter, der iværksættes af en anden aktør, som jobcenteret har henvist dig til. En anden aktør er en anden offentlig eller privat samarbejdspartner, som jobcentret har indgået aftale med.

Udeblivelser fra samtaler
Hvis du udebliver fra en samtale hos jobcenteret eller a-kassen, mister du dine dagpenge fra den dag, du udebliver, og indtil du henvender dig om udeblivelsen til den instans, der har indkaldt dig til samtalen.

Når du får arbejde - eller ikke ønsker at være tilmeldt som jobsøgende hos jobcentret
Når du får arbejde, skal du hurtigst muligt give besked til jobcenteret, så du kan blive afmeldt som ledig og arbejdssøgende. Det samme gælder, hvis du af andre grunde ikke skal være tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret. Du skal dog fortsat være tilmeldt hos jobcentret, hvis du får deltidsarbejde og stadig ønsker af få dagpenge.
Det er din a-kasse, der vurderer, om du står til rådighed. Kontakt derfor din a-kasse, hvis du har brug for flere oplysninger

Denne side er senest ændret den 25. april 2012